MODAVI - SÅDAN BEGYNDTE DET

MODAVI så dagens lys i 2004 og siden da er det bare gået slag i slag. Idag driver vi en lille passioneret familievirksomhed, som primært beskæftiger sig med produktion af dansk vin, men også gerne stiller sin erfaring til rådighed med rådgivning omkring vinproduktion, anlæg af vinmarker samt salg af materialer og tilbehør til andre danske vinbønder. 

Navnet er dannet af vores kerneprodukt: MOderne DAnsk VIn. Vi kombinerer andre landes lange og stolte traditioner indenfor vinproduktion med det korte erfaringsgrundlag og de mere begrænsede muligheder her i landet - oftest på grund af den relativt korte og kølige vækstsæson. Klimarelaterede forhold vil på længere sigt med stor sandsynlighed åbne muligheder for en øget produktion af både røde og hvide vine i Danmark.

Vi arbejder derfor målrettet og professionelt med fokus på konstant videreudvikling og forbedring af vore egne produkter. På vore to moderne vingårde i Trekantområdet vil vi i fremtiden bestræbe os på at fremstille et bredt udvalg af en lang række forskellige kvalitetsvine.

 

Vingården Thuesensminde

Skærbækvej 4
7000  Fredericia

Det var her på gården Thuesensminde lidt vest for Fredericia, at vi oprindeligt fik ideen med at producere vin. Vi havde lidt jord til overs i baghaven og plantede 2000 vinstokke. På Thuesensminde dyrker vi sorterne Rondo, Leon Millot, Regent, Zilga, Skujin, Madeleine Angevine, Mertzling, Orion, Orthega og Chardonnay.



Vingården Lindely

Sdr. Vilstrupvej 149
6000 Kolding

Lindely er navnet på vor anden smukt beliggende vingård med smukt anlagte vinmarker på de sydvendte skråninger. Jorden er relativ let sammenlignet med Fredericia og vi har store forventninger til at kunne fremstille nogle sprøde og spændende vine. Her har vi plantet næsten 14.000 vinstokke af sorterne Rondo, Rehberger, Cabernet Cortis, Regent, Golobuk, Precose Noir, Lucy Kuhlmann, Solaris, Johanitter, Früh Burgunder, Muscaris og Mertzling.

Lindely huser desuden vort topmoderne vineri, et praktisk lager samt et hyggeligt festlokale, som vi anvender til større arrangementer og gerne udlejer efter nærmere aftale.

Her er gårdbutikken åben efter nærmere aftale på telefon 23702379 eller 40143400.

Se mere under arrangementer

Har du lyst til at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Skriv gerne til os på Facebook, ring på 23702379/40143400

eller benyt kontaktformen.

 

Venlig hilsen fra vinbønderne
Lillian og Kim F. Madsen
MODAVI ApS